Hvad er koreansk film? Det hurtige svar kan også meget vel være det rigtigste: Koreansk film er Lee Chang-dongs ‘Peppermint Candy’, både fordi den som kunstværk er så svimlende visionær og som udsagn så passioneret, som besat af Fanden selv. Men også fordi filmen, der kun var Chang-dongs anden, tager på sig at give sig bud på selve Sydkoreas anatomi, de nationale traumer og den koreanske mands problemer med at finde et maskulint udtryk, der ikke er aggressivt – et tilbagevendende tema i koreansk film. ‘Peppermint Candy’ er vel at mærke hverken journalistik eller krønike, men ren kunst. I begyndelsen løber en mand ud på togskinnerne på en bro og lader sig meje ned, og derfra klipper filmen med sin egen uimodståelige logik frem og tilbage i hans liv og lader ham spejle den kultur, han er runden af. Hvis man i Vesten har lullet sig ind i den tro, at kunst udelukkende er enten et æstetisk eller et narrativt anliggende, kan man hurtigt tro om igen. For Chang-dong er filmen en ladt pistol, et fremadbrusende tog.
PIX11 – Peppermint Candy
