Pietro er ikke helt normal. Ængstelig og lettere autistisk tripper han nervøst rundt i byens gader og sætter reklamebrochurer i bilruderne – tilsyneladende det eneste job han er i stand til at varetage. Han bor sammen med sin bror i en nedslidt lejlighed, de har arvet efter deres forældre – og her er livet ikke nemt. Broderen er junkie, konstant skæv og mest opsat på at få Pietro til at optræde med grimasser og sjove ansigter for vennerne på stambaren, mens hans snuskede chef misbruger hans arbejdskraft. Hans hverdag lyser dog en smule op, da han møder en skrøbelig og genert pige på arbejdet. De to knytter sig hurtigt til hinanden – men da Pietro vil præsentere hende for sin bror og vennerne på baren, tager tingene en dramatisk drejning. Med centrum i sin karismatiske hovedperson, tegner Instruktøren Daniele Gaglianone her et bevidst karikeret billede af et samfund, der har mistet al sans for medfølelse og næstekærlighed, og som blot leder efter det næste svage offer, der kan trynes, trues eller latterliggøres. Det er der kommet et hårdt og kompromisløst – men samtidigt også rørende, poetisk og tankevækkende – portræt ud af.
PIX11 – Pietro
