Filippinerne er en filmnation i overbevisende vækst, og blandt sin gode håndfuld af temmelig radikale og stilistisk spektakulære instruktører står også Joselito Altarejos. PIX viste sidste år Altarejos smukke ‘The Game of Juan’s Life’ om en ung trækkerdreng, der må betale hele sin opsparing i bestikkelse til politiet og dermed ikke har råd til at rejse ned til sin familie i provinsen. I år er det ‘Pink Halo Halo’, der lavmælt beretter om en dreng, hvis far er bortrejst som professionel soldat. Drengen fatter naturligt nok ikke omfanget af den konflikt, hans far bare er en lillebitte skakbrik i, og vi solidariserer os med hans daglige håb om snart at have faren tilbage. Samtidig begynder vi at ane, at det kan være gået grumme, grumme galt allerede. Vi kender fornemmelsen af ‘Pink Halo Halo’ fra den tyrkiske ‘Honning’ tidligere på sæsonen, men Altarejos film er alt andet end kunstlet, den viser blot, hvordan denne lille dreng lader sig overrumple af de mest dagligdags ting i landsbyen, og hvordan han elsker den giftigt udseende lyserøde drik, der har givet filmen titel. Uhyggen – den lægger vi andre oveni. For egen regning.
PIX11 – Pink Halo-Halo
