Brillant og intenst gribende koreansk drama om en kvinde, der i sit livs sene efterår tager en skriveklasse i lyrik og opdager, at hendes barnebarn, som bor hos hende, er medskyldig i en skolepiges selvmord, fordi han og hans kammerater tvang hende til sex over længere tid. Kun ved sammen med de andre forældre at lægge en betragtelig sum penge kan drengene slippe for straf og offentlig ydmygelse, og i bedstemoren kæmper trangen til at gøre det moralsk rigtige med familiefølelsen. Lee Chang-dongs film var den, der rørte flest hjerter i Cannes i år, og var flere kritikeres favorit til De Gyldne Palmer. Dens emne er krast, men dens følsomhed og loyalitet over for filmens karakterer – alle filmens karakterer – er så nænsom og folder sig så gradvist ud i humanistisk styrke, at man sidder drænet tilbage, ikke voldtaget, men ægget og lempet hen mod, hvad der kun kan føles som regulære nye indsigter i den menneskelige psyke.
PIX11 – Poetry
