Store dele af Ulrich Köhlers Afrika-film ‘Sleeping Sickness’ er optaget om natten, og den henter et drømmeagtigt skær af mytologisk junglefeber og selvfortabelse i nattemørket. Den tyske læge Ebbo Veltman har sammen med sin kone brugt det meste af de sidst tyve år på at bekæmpe sovesyge rundt om på det afrikanske kontinent. Men midlerne er ved at slippe op, og hans kone og 14-årige datter længes tilbage til Europa. De to ender med at rejse i forvejen, og en sort, hip og ung fransk læge bliver sendt til Cameroon for at afløse Veltman. Han møder et menneskeligt spøgelse, hvis fascination af Afrika i mellemtiden har udviklet sig til en mindre besættelse, men som frem for alt er drevet af at leve op til lægeløftet og hjælpe hvor han kan. ‘Sleeping Sickness’ har ingen berøringsangst over for vanskelige spørgsmål om nødhjælp kontra selvhjælp, men er frem for alt en menneskelig fortælling om to yderst forskellige mænds ydre og indre kampe.