Det brutale magtspil under bankverdenens civiliserede overflade er sårbart på et enkelt og fatalt punkt: Når der kommer følelser ind i spillet. Det gør der i ‘The City Below’, hvor en umiddelbar og uforklarlig tiltrækning mellem en ung kvinde og hendes mands ældre chef risikerer at ødelægge alt. Svenjas mand arbejder for en international bankkoncern ledet af Roland, en direktør af den gamle skole, der kan spillets regler på rygraden. Men et øjeblik er nok til at sætte alt over styr, og et kort møde til en kunstreception tænder en drift i dem begge imod at lægge det perfekte liv i ruiner. Christoph Hochhäuslers tredje og seneste film kan nærmest beskrives som et stykke filmisk arkitektur. Realiseret i en ren, kølig og stramt komponeret stil, og holdt i basale materialer som glas, stål, beton og hvidt lys. Hochhäusler tilhører den såkaldte Berliner-skole, en generation af yngre instruktører hvis film er præcise i udtrykket, samtidig med at de hinter mod større, kausale sammenhænge i en globaliseret virkelighed. Elegant og med stor tyngde og substans.