Tony er en næsten ubærligt kejtet mand, som bor i et trøstesløst betonbyggeri i det nordlige London. Han er socialt hæmmet, fattig og arbejdsløs og kæmper med skammen over sin homoseksualitet. Men Tony har også en anden side. Han er seriemorder og lokker diverse low lifes op i sin lejlighed, hvor han myrder dem og gemmer på deres lig, som et desperat forsøg på vedvarende menneskelig kontakt. Et lig er jo stadig en krop at sove op af. Skildret som et vedkommende slice of life, er Tony holdt i rå dokumentariske billeder, der vil få nogle til at tænke på en instruktør som Jim van Bebber (‘Roadkill’, Deadbeat at Dawn’). I korte episoder skildres Tonys endeløst tomme hverdag, hans sørgelige forsøg på at få venner og ikke mindst hans myrderier. ‘Tony’ er meget rammende blevet kaldt den britiske ‘Henry: Portrait Of a Serial Killer’, for den er et godt bud på, hvordan det ville se ud hvis, Mike Leigh satte sig for at instruere en en seriemorderfilm. Det er Gerard Johnsons første spillefilm og musikken leveres af det britiske post punk band The The, hvor hans bror Matt er forsanger.
PIX11 – Tony
