Kannibalisme er det måske mest stigmatiserende tabu af alle og tjener i Cannes-vinderen ‘We Are What We Are’ som et gribende billede på den totale sociale skam – portrætteret gennem en kannibalfamilie i Mexico Citys slumkvarter. Da familiens overhovede dør midt på gaden og bliver slæbt væk, som var han affald, efterlades de overlevende medlemmer i et tomrum, hvor de skal beslutte, om de vil fortsætte deres levevis uden faderen og med en ny leder, eller bryde mønsteret. Dramaet skærpes dog hurtigt, efter politiet undersøger faderens lig og kommer på sporet af dem. ‘We Are What We Are’ er lige så dyster, som den er hjerteløs. Alene musikken fremkalder myrekryb, og billederne er en leg med skygger og det skjulte. Men samtidig nærer den en dyb sympati for de udstødte, kannibalerne, og bruger dem til at stille det vigtige spørgsmål, om de er en årsag eller et symptom. ‘We Are What We Are’ er allerede blevet ‘the talk of the town’ ved de horrorfilm-festivaler, hvor den indtil videre har været vist, og hvor dens rå realisme uden tøven har skåret gennem mængderne af amerikanske samlebåndsgys, som også ‘Lad den rette komme ind’ gjorde det for et par år siden.