Den tragiske Faust, som Goethe udødeliggjorde, er i Sokurovs regi en tænker, alkymist og fantast, der i 1800-tallet stræber imod en visdom, der er større end menneskeligt muligt. Han forelsker sig fatalt i en ung kvinde, og fristes af den sataniske Mefistoteles til at afskrive sin sjæl imod at få sin vilje opfyldt. Magt, forførelse og blind selvdyrkelse er lige så centrale temaer i sidste del af Sokurovs magt-tetralogi, som de var i ‘Moloch’, ‘Taurus’ og ‘The Sun’ om henholdsvis Hitler, Lenin og den japanske kejser Hirohito. Sokurov iscenesætter den evigt aktuelle historie i billedkompositioner hentet fra de hollandske og flamske mestre, og i en højtsvungen dialog, hvis mage sjældent er hørt i moderne film. Ikke desto mindre er der tale om en virkelighedsnær Faust, og i rette tid.