Den japanske mesterinstruktør Hirokazu Kore-Eda vender med den fortryllende og barnligt charmerende ‘I Wish’ tilbage til de splittede familieskildringer, han med blandt andet Cannes-hittet ‘Nobody Knows’ (2004) beviste at mestre så overbevisende. Koichi er en forbandet nysgerrig 12-årig knægt, der bor sammen med sin mor og bedsteforældre i vulkanbyen Kagoshima. Hans lillebror bor sammen med faderen, der spiller guitar i et rockband, og som de fleste andre børn, drømmer drengene om at forældrenes skilsmisse vil gå i glemmebogen, hvis bare familien finder en rigtig måde at genforenes på. Da de hører om tilblivelsen af en jernbane med ekstreme højhastighedstog mellem deres to destinationer, finder brødrene på, at de på netop dét mirakuløse punkt midt mellem deres byer vil kunne mødes og blive sammen for evigt. Kore-Eda holder sig loyalt på sine vindunderlige ungers urealistiske drømmefærd i en film, hvor energiske billedmontager og et boblende soundtrack bidrager til en fortælling om barnlig uskyld og retten til at drømme.
PIX12 – I Wish
