Den velorkestrerede psykologiske thriller ‘Martha Marcy May Marlene’ understreger, at der stadig er håb for den amerikanske indie-film. Elisabeth Olsen spiller rollen som Martha, der filmen igennem lystrer alle titlens navne som en metafor for den skizofreni, som er på spil. Hun er flygtet fra hus og hjem, har boet med en hippiekult, der blandt andet kræver, at alle medlemmer stiller sig seksuelt til rådighed for den karismatiske leder (John Hawkes). Efter endelig at have samlet sig mod til at flygte, søger hun tilflugt hos sin ældre søster, Lucy, der abonnerer på en streng opfattelse af, hvad der er normalt. Da Martha ikke er hverken i stand eller villig til at indrømme, hvad der er sket, strammer det til mellem søstrene. Stilsikkert fortalt i en en række mere eller mindre kronologiske flashbacks, der gradvist udfolder Marthas martrede fortid, hvor grænsen mellem virkelighed og forvildelse langsomt udviskes.