Så kunne han ikke dy sig længere, Hitoshi Matsumoto. Efter at have vendt op og ned på komediegenren og i den grad at taget røven på sit publikum med mockumentaren ‘Dai Nippojin’ og eksistentialistisk slapstick i ‘Symbol’, har Japans vildeste instruktør kastet sig over det helligste af alt i hjemlandet: Samuraifilmen. Nomi er en desillusioneret og deserteret samurai, der med sin lille datter på slæb falder i kløerne på en klanleder og dømmes til rituelt selvmord. Med mindre han på 30 dage, med ét forsøg per dag, kan få lederens lille deprimerede søn til at smile. Tro mod alle samuraifilmens traditioner skaber Matsumoto et bevægende drama omkring den stakkels samurai, der så ihærdigt forsøger at være sjov. Men samtidig underminerer han i vanlig stil filmsproget, trækker sine pointer ud, misser sin timing og dyrker repetitionen, til vi tror, vi ved, hvor vi har ham, og snyder så gang på gang vores forventninger. ‘Scabbard Samurai’ bliver således en komedie om at skabe komedie. Om hvad, vi tror, der er sjovt, og om hvor gerne vi vil glædes. Om vi så virkelig bliver glade, kan vi naturligvis ikke røbe. Det må i filmens ånd komme an på en prøve.