Britiske Terence Davies, der i efterhånden mange film har vist sig mesterlig udi skildringer af efterkrigstidens England, har filmatiseret Terence Rattigans klassikerskuespil ‘The Deep Blue Sea’ om en kvindes lidenskabelige kærlighed. Vi befinder os i London i 1950’erne. Hester Collier lever en privilegeret, men kedelig tilværelse som hustru af en højesteretsdommer, indtil hun forelsker sig hovedkuls i den unge pilot og krigsveteran Freddie. Men kærligheden overvinder ingenlunde alt i en kold og hård tid. Davies løfter elegant historien fra de skrå brædder med en smægtende billedside, samtidig med at han skærer en ordentlig luns bipersoner væk og i stedet fokuserer på Hester Colliers voksende smerte og isolation. Rachel Weisz er fremragende i hovedrollen, og Davies fokuserer utrætteligt på hendes ansigt og lader hele det store melodrama udspille sig i lange, mesterligt komponerede scener, der virkelig lader os mærke Hesters desperation. En desperation, der også er Englands – det sårede Imperium, der kæmper for at komme på benene igen efter en altopslugende og altødelæggende krig.