‘The very fact that this film exists is cause for celebration.’
Lee Marshall, Screen International
Instruktøren Jafar Panahi, der stadig sidder i husarrest i Teheran, trodser her det komplette filmforbud, han er blevet idømt. Og det gør han med en både modig og morsom allegori over det at tie kunsten ihjel. Filmens hovedperson er en forfatter, som forskanser sig i en afsidesliggende villa for at redde sin hund – efter et komplet hundeforbud er blevet indført af præstestyret. Men pludselig får han besøg af Jafar Panahi (i rollen som sig selv), og så er der ellers dømt hjernegymnastik i én på en gang tragisk, morsom og bydende nødvendig film.