‘This is one of his funniest and most invigorating films – the closest he has come to making a traditional crowd pleaser.’ Geoffrey MacNab, The Independent
Ken Loach har begået en slags ‘Sideways’ med skotsk højlandswhisky. Filmen fortæller om en lille gruppe socialt udfordrede døgenigte og småforbrydere, der mødes til samfundstjeneste. Der skal betales tilbage til samfundet og støbes fundamenter til en mere ansvarlig fremtidig livsførelse. Det gælder ikke mindst for ballademageren Robbie, der venter barn med sin kæreste, men som til stadighed får bøllebank af sin svigerfamilie. Der er virkelig noget at arbejde med, men under socialarbejderen Harrys beskyttende vinger vækkes Robbies skjulte talent for whiskysmagning, og Robbie øjner en mulig vej ud af den sociale deroute.