Jaime Rosales er en filmskaber, der sætter formelle begrænsninger for sig selv for at lukke det uventede indenfor. ‘The Dream and the Silence’ er imidlertid en mere åben, gådefuld og på sin egen måde lysende let film, end nogen vi før har set fra den spanske instruktørs hånd. Oriol og Yolanda er et spansk par, der bor i Paris med deres to små døtre. Han er arkitekt, hun er lærer. De rammes af en dobbelt tragedie: En ulykke, og hans efterfølgende hukommelsestab. Vi får kun lidt at vide. Som hos Antonioni og Ozu bliver fraværet ikke blot filmens dramatiske kerne, men også dens menneskelige. Der reageres med improviseret spontanitet i scener, der ofte er holdt i et take, og hvor hvert billede følger det foregående med klarhed og elegance. Oscar Durans rent ud mesterlige kameraføring når sit højdepunkt i en virtuost svævende og flere minutter lang gåtur igennem en park, men bliver aldrig til en sport i sig selv: Det menneskelige drama er i centrum, så man forstår selv det, der ikke kan sættes ord på.
PIX13 – The Dream and The Silence
