‘Et nyttigt og rystende realitetschok.’ Søren Vinterberg, Politiken (5 hjerter)
Den unge Adrians forældre har forladt ham, så han bor hos sin bedstemor og syge onkel. Tre børn i en naboby er forsvundet, og Adrians ellers så lebendige onkel bliver mere og mere syg. I stil med Lynne Ramsays ‘Ratcatcher’ og den italienske ‘Jeg er ikke bange’ ses den store mærkelige verden gennem filmens unge hovedpersons øjne, alt imens han søger tilflugt i fantasier og dagdrømme. Undervejs indleder han et venskab med sin nye nabo Nicole, en vild og særpræget pige med en mystisk fortid. Selvom filmen udspiller sig på New Zealand, så er størstedelen af holdet bag filmen dansk. Filmen er trods sin næsten ubærlige virkelighed gennemsyret af en rå følsomhed, poesi og visuel nerve, som er sjældent set herhjemme.