Efter fire år er Terry Gilliam tilbage i gakket topform i jagten på ‘The Meaning of Life’ i en ‘Brazil’-lignende verden, fans vil elske at besøge – mere end én gang. Som sin tids Kafka snor Gilliam en fascinerende, forunderlig og forvirrende fortælling omkring sin stakkels hovedperson Q (Christoph Waltz), et computergeni, som bare så gerne vil have at vide, hvorfor han er til.