‘En opvisning i Ozons elegance som filmmager. Alle tandhjul er som smurt med vaseline.’ Kim Skotte, Politiken
17-årige Isabelle er med sin familie i sommerhus og møder den tyske
turist Victor, som er fuldstændig betaget af den forførende smukke pige.
Helt bevidst om sin tiltrækningskraft og besat af tanken om at miste
sin uskyld, lader hun ham blive den første, men skuffes over oplevelsen.
Tilbage i Paris opsøger Isabelle mere erotisk erfaring, hvilket leder
hende ud i et farligt seksuelt spil og en række valg, som hun måske ikke
forstår konsekvenserne af. François Ozon er tilbage med en film, der i
sin stærke og fordomsfri skildring af et ungt kvindesind på én gang
italesætter uskyldstabet og udfordrer den frigjorte ungdom.