Abd Al Malik er en anerkendt forfatter, rapper og nu også instruktør, som er vokset op i Strasbourgs rå ghettomiljø Neuhofi. Som barn vekslede han mellem at være en god dreng i skolen, begå tilfældige gaderøverier og sælge stoffer på vejen hjem. Han var pro til det hele – og i weekenden gav han den som spoken word-rapper på den lokale hiphop-scene under banneret New African Poets. Malik rummer alle sider, hvilket sætter scenen for et nuanceret, dybt portræt af ghettodrengen, der senere i sin ungdom finder religionen, musikken og berømmelsen. Malik fortæller med et råt drive og i sort-hvid stilisering, som i forgængeren Mathieu Kassovitz’ ‘Hadet’, men på trods af volden og hverdagsforbrydelserne er her en anden glæde ved livet og hverdagen end hos Kassovitz. ‘May Allah Bless France!’ er befriet for den typiske sociale determinisme, der ofte lægger stilen for historierne fra ghettoen. Som sådan er den ikke blot en lise, men også en øjenåbner og en vigtig stemme i en tid, hvor forholdet mellem ‘dem’ og ‘os’ ellers kun synes at blive mere og mere polariseret.