Nikias Chryssos har med ‘The Bunker’ formået at skabe en i særdeleshed mærkværdig film om det at blive voksen. En ung studerende lejer sig ind hos en usædvanlig familie, der bor i en bunker langt ude i skoven, for at finde ro til at færdiggøre sit akademiske projekt. Da det viser sig, at han ikke har nok penge til at betale for værelset, lokker konen i familien – som for det meste bruger tiden på at snakke med rumvæsnet Heinrich, der bor i et åbent sår i hendes ben – den unge mand til at arbejde gælden af som tutor for parrets forvirrede søn Klaus, som de håber en dag vil blive præsident. Og herfra strammer stemningen klaustrofobisk til. ‘The Bunker’ arbejder selvsikkert med et stærkt, visuelt formsprog og formår på én gang både at dyrke det absurde og forblive et ligefremt og yderst intenst drama. Uden besvær udvikler scener sig fra helt grotesk-komiske situationer til utroligt skræmmende scenarier, og Chryssos er i alle situationer lige så ferm til at skrue op for alvorlige pointer om opdragelse og opvækst som til at give publikum et godt grin.