Få film i nyere tid har vakt borgerskabets harme og forargelse som Larry Clarks filterløse generationsportræt ‘Kids’. Nu, tyve år efter, har den amerikanske skandalemager taget sin kunstneriske karrieres store tema – den forbandede ungdom – med til Paris. Her bruger en flok sexede, parisiske teenagere dagene på at køre på skateboard, knalde for penge, lave hærværk for sjov og ryge, drikke og sniffe hvad som helst, de kan få fat i. Der bliver ikke lagt fingre imellem nogen steder i Clarks løse og semi-improviserede historie om venskabet mellem den smukke Math, der går i seng med gamle mænd for penge, han ikke har brug for, og trækkerdrengen J.P., som er desperat forelsket i sin krølhårede kammerat. Om de to ‘mauvais garçons’ kredser resten af den løse venneflok af drenge og piger, der driver rundt i den franske hovedstads underverden i en rastløs, rebelsk og romantisk jagt på nye eventyr. Det er livet lige på, provostyle og uden løftede pegefingre, for i en alder af 72 år er Clark stadig amoralens vogter.