‘You can’t believe your eyes, because what you’re looking at is real.’ Miami Herald
Da hendes onde far smider Lils elskede hund, Hagen, på porten, begynder den unge pige at betvivle de voksnes autoritet. Lil indleder sin egen eftersøgning, alt imens Hagen selv begynder at få nye hundevenner og bjæffe op om verdens uretfærdighed. Som en kennelens Spartakus, en tæppetissernes Messias, samler Hagen en mindre hær, og snart vender storbyens køtere sig mod dens indbyggere. Vinderen af Un Certain Regard i Cannes er umådeligt kompleks og til tider nærmest ubærligt rørende. Og så er den en teknisk triumf, for i disse CGI-tider giver det et særligt sus i maven, når hundredvis af ægte hunde stormer gennem Budapests gader.