‘Sommerens vigtigste feel good-film.’ Lise Ulrich, Soundvenue (5 stjerner)
‘Pride’ er en værdig tronfølger til ‘Det’ bare mænd’ og ‘Billy Elliot’: En britisk crowdpleaser, der masserer både grinemuskler og tårekanaler. Og så bygger den utroligt nok på en sand historie fra 1980’erne. Under Gay Pride-marchen i London finder en umage forsamling af bøsser og lesbiske sammen om en ny sag: Man vil indsamle penge til de strejkende minearbejdere. Problemet er bare, at minearbejderne ikke ønsker at blive associeret med de glade, regnbuefarvede givere fra metropolen.