‘Mesterinstruktørs anti-feriefilm er en født nyklassiker.’ Jakob Freudendal, Soundvenue (5 stjerner)
’Rød himmel’ udspiller sig et sted på den tyske Østersøkyst, hvor himlen lyses op af en skovbrand, der bevæger sig nærmere og nærmere filmens persongalleri. Da Leon og Felix (Thomas Schubert og Langston Uibel) ankommer til en idyllisk beliggende sommervilla, er det meningen, at Leon skal skrive videre på sin anden bog, mens Felix vil forberede sig på sin optagelsesprøve til Kunstakademiet. Men deres arbejdsdisciplin udfordres af husværtinden Nadja (Paula Beer), der er mere livlig, end de kunne havde forudset – også på kærlighedsfronten. Petzolds seneste karakterdrama hjembragte ham Sølvbjørnen i Berlin og er i tilgift hans mest morsomme film til dato.