‘En kæmpe filmoplevelse… man måber gang på gang.’ Nikolaj
Mangurten Rubin, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
Samsara
betyder livets hjul på sanskrit, og det er afsættet for den nye film af Ron
Fricke, som også gav os ‘Baraka’. I fantastiske, bjergtagende billeder afsøges den
undvigende strøm af sammenhæng, der løber igennem vores liv. ’Samsara’ er filmet
over en periode på fem år, i femogtyve lande, på fem kontinenter og skudt med
70mm film. Filmen overflyver hellig jord, buddhistiske munke, naturkatastrofer,
industrielle komplekser og alskens vidundere, både de menneskeskabte og Moder
Jords egne frembringelser.