Forfatteren Lumir (Juliette Binoche) bor New York med sin mand (Ethan Hawke). Da hun vender hjem til Paris og sin mor, skuespillerinden Fabienne (Catherine Deneuve), vælter skeletterne ud af skabet, og regnskaber gøres op. Fabienne er med i en film, hvor hun spiller en mor, som aldrig bliver voksen. Samtidig udgiver hun sin selvbiografi, der vist er ‘baseret på en sand historie’, men hvad er egentlig sandt, hvad er fortrængt og hvad er forskønnet? Samspillet mellem Catherine Deneuve og Juliette Binoche gnistrer, og selvfølgelig instruerer japanske Guldpalme-vinder Kore-eda (Shoplifters) også lydefrit på fransk.