‘To sympatiske britiske pensionister får mere end bare motion ud af at lufte hver sin hund.’ Søren Vinterberg, Politiken (4 hjerter)
Dave (Dave Johns) og Fern (Alison Steadman) mødes, mens de lufter deres hunde i en park i det nordlige London. Vi følger de to på 23 gåture med deres hunde, hvor de gradvist kommer tættere på hinanden og oplever, hvordan romantikken blomstrer. Men Dave og Fern har ikke været helt ærlige over for hinanden, og deres fremtidige lykke er truet af de hemmeligheder, som de har tilbageholdt. ‘Sidste strejf af kærlighed’ er et hjertevarmt og dybfølt komedie-drama om at finde kærligheden i livets efterår.