‘Et bevægende, rørende og meget personligt familiedrama, der tør trykke lige der, hvor det gør mest ondt.’ Henrik Queitsch, Ekstra Bladet (5 stjerner)
Den seneste DOXBIO-film handler om Gustaf
Munch-Petersen, der i skjul af natten forlader sin gravide kone for at melde
sig som frivillig i Den Spanske Borgerkrig. Det bliver starten på en række
fatale hændelser, der splitter hans familie ad i tre generationer. I dag, 75 år
efter Gustafs død, sætter hans barnebarn, Laurits Munch-Petersen, alt ind på at
finde frem til sandheden om, hvad der skete dengang og forsøge at forene
familien, inden det er for sent. Nøglen til at forstå mysteriet starter hos
Laurits’ mormor, der efter Gustafs forsvinden skærer mindet om ham ud af sit
liv, og gør ham til tabu i det Bornholmske hjem.