Mens han cykler gennem Paris’ gader for at levere mad, repeterer Souleymane sin historie for sig selv. Om to dage skal han til asylansøgningssamtale, men Souleymane er ikke klar. Om dagen går tiden med at tjene penge som cykelbud. Og om natten kæmper han om de få sengepladser i byens hjemløse-herberge. Souleymane står over for et livsafgørende valg. Hvilken historie om sit liv skal han fortælle til asylsagsbehandleren? Abou Sangare, som vandt priser for sit skuespil i både Cannes og ved European Film Awards, er forrygende i rollen som den desperate Souleymane.