‘Herligt kitschet og fantastisk flamboyant musik- og kærlighedsfabel.’ Jannie Dahl Astrup, Soundvenue (5 stjerner)
Engang var Liliane (Isabelle Huppert) kendt som ‘Laura’, en talentfuld sangstjerne, hvis højdepunkt var, da hun blev to’er efter ABBA i Eurovision Song Contest i 1974 med perlen ‘Souvenir’. I dag er hun glemt, og hun kan kun dagdrømme om fortidens succes, mens hun passer sit job ved båndet på den lokale fabrik. Men da den 21-årige Jean begynder på fabrikken, vendes der op og ned på hendes tilværelse. Jean forelsker sig i Liliane og overbeviser hende om, at hun bør genoptage sin karriere og begynde at synge igen. Men er det nu også en god idé?