'En sjældent virkningsfuld blanding af virkelighed og fortolkningen af den.' Berlingske (5 stjerner)
'Springet' er en eksistentiel og mytologisk fortælling om krig og idealisme, om kærlighedens og begærets vildveje. Filmen er historien om den unge teologistuderende og senere journalist Peter de Hemmer Gudmes skæbnerejse, først som frivillig soldat på hvid side under den finske borgerkrig i 1918, siden som engageret krigskorrespondent under den finske vinterkrig 1939-40 og til sidst som frihedskæmper under den tyske besættelse af Danmark i 1940’erne afsluttende med hans gådefulde selvmord i Shellhuset. Peter Gudmes monolog er skrevet og fortolket af forfatteren Kim Leine, mens skuespilleren Jesper Christensen giver den stemme.