‘Den danske film siden ’Festen’, der bedst forvalter familiedramaet i Bergmans ånd… uhyre velspillet på alle positioner.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)
Bille August er tilbage i det nære og tætte drama, som vi kender det fra hans kritikerroste og prisbelønnede drama ‘En sang for Martin’, med et ensemble af dansk films største talenter på rollelisten. ‘Stille Hjerte’ er et familiedrama om tre generationer af en familie, der samles over en weekend. Søstrene Sanne og Heidi har accepteret deres syge mors ønske om at dø, før sygdommen forværres, men som weekenden skrider frem, bliver morens beslutning sværere at håndtere, og gamle konflikter dukker op til overfladen.