‘Der er fuldt blus på de indre kedler i tics, øjenbevægelser og selv de korteste sætninger.’ Jacob Wendt Jensen, Jyllands-Posten (5 stjerner)
’Supernova’ er et bittersødt og bevægende drama med Colin Firth og Stanley Tucci i rollerne som Sam og Tusker, som har dannet par i 20 år. De er mere forelskede end nogensinde og rejser gennem England i deres autocamper for at besøge venner og familie. Meget har forandret sig, siden Tusker blev diagnosticeret med tidlig demens to år tidligere, og de ved begge, at deres tid sammen har en snarlig udløbsdato. Som rejsen skrider frem, viser det sig, at deres ønsker for fremtiden er forskellige, og de konfronteres begge med spørgsmålet om, hvad det egentlig betyder at elske hinanden. ’Supernova’ er en del af Filmporten.