‘Teenage Sex and Death at Camp Miasma’ åbnede Un Certain Regard I Cannes med et brag. Filmens hovedperson er filminstruktøren Kris (Hannah Einbinder), der får chancen for at genoplive den klassiske gyserfranchise om Camp Miasma. For at give projektet tyngde caster hun stjernen fra de originale film i serien, Billy (Gillian Anderson), i hovedrollen. Mens genindspilningen tager form, begynder grænsen mellem remake, erindring og virkelighed at forskyde sig. Det, der først lignede en meta-gyser, udvikler sig til en mere end urovækkende fortælling om begær, identitet og psykologisk opløsning.