Petra Kellys betydning for tysk politik kan ikke overvurderes. I 1980 var hun med til at stifte det tyske grønne parti, verdens første af sin slags. For Kelly var miljø-, freds- og menneskerettighedsspørgsmål ét. Hun var utrættelig i sit arbejde, havde sine meningers mod og et stort internationalt netværk. Hvad er hendes politiske arv, og hvilken indflydelse har hendes handlinger den dag i dag? Hvordan håndterede hun den kvindeforagt, hun også blev mødt med, og hvordan påvirker [påvirkede? Eller påvirker i dag?] dette en ung generation af kvinder i politik? Filmen følger ikke kun hendes politiske karriere, men beretter også om den tragiske slutning, for had, og i særdeleshed kvindehad, trak hårde veksler på hende og tog i sidste ende livet af hende. I 1992 blev hun, i en alder af blot 44 år, myrdet, efter alle indikationer af sin livsledsager Gert Bastian.