Den tyske historie trænger sig endnu engang på i ’Das Verschwinden des Josef Mengele’, som er en filmatisering af den prisbelønnede roman ’La disparition de Josef Mengele’ af den franske forfatter og journalist Olivier Guez. August Diehl har den altoverskyggende hovedrolle som nazisten og krigsforbryderen Josef Mengele, der som så mange nazister efter krigen flygtede til Sydamerika. Her fortsatte Josef Mengele ufortrødent sine afskyelige eksperimenter i fanatisk overbevisning om raceteorier, mens han blev båret oppe af et netværk af sympatisører og penge fra sin familie i Vesttyskland. I over 30 år lykkedes det ham på den måde at undslippe retsforfølgelse, men det blev ikke uden at se sig over skulderen hvert andet sekund. Filmen havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes.
TFD 26 – Das Verschwinden des Josef Mengele
Original titel
TFD 26 - Das Verschwinden des Josef Mengele
Instruktør
Kirill Serebrennikov
Længde
02:15
Medvirkende
August Diehl, Dana Herfurth, Burghart Klaußner
Undertekster
Org. Ver. med engelske undertekster
Bestil billetter
| torsdagtor23/4 | fredagfre24/4 | lørdaglør25/4 | søndagsøn26/4 | mandagman27/4 | tirsdagtir28/4 | onsdagons29/4 |
|---|---|---|---|---|---|---|
19:00 |