‘En veldrejet, fint spillet og sympatisk familieskildring.’ Frederik Asschenfeldt Vandrup, Jyllands-Posten (4 stjerner)
Caroline Link har filmatiseret Judith Kerrs selvbiografiske bestseller om en pige og hendes familie, som tvinges i landflygtighed. Vi er i Tyskland i 1933. 9-årige Anna er ikke klar over, hvem Hitler er, selv om han pryder plakater over hele Berlin. Men da hendes far en dag forsvinder, og familien i al hemmelighed forlader Tyskland, begynder Anna at forstå, at manden på plakaterne er ved at ændre hele Europa. Flugten går over Schweiz og Frankrig til England. Undervejs skal hun lære nye sprog, skikke og manerer, mens hun må vænne sig til savnet af sine venner og kære – og ikke mindst sin elskede lyserøde stofkanin, som hun måtte efterlade i Berlin.