Nora og Aron elsker hinanden, men samtidig kunne de ikke være mere forskellige. Hun arbejder som kassedame i et supermarked, og han er fysikforsker. De støder tilfældigt på hinanden i toget, og det er kærlighed ved første blik. Aron er sikker på, at deres møde er forudbestemt. Som videnskabsmand sætter han sig for at bevise, at alle mennesker følger en bestemt plan med deres tilsyneladende tilfældige beslutninger. Som følge af en dramatisk hændelse bliver deres lykke imidlertid kort, og Nora er dybt fortvivlet. Hun kommer først ud af krisen igen, da hun møder en anden mand, Natan. Jo mere tid, de tilbringer sammen, jo mere er Nora overbevist om, at hun har kendt Natan før. Er det bare en oplevelse af deja-vu, eller er der mere i det?