‘Et intrikat, paranoiadrevet plot gør Park Chan-wooks erotiske drama til en storladen oplevelse.’ Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten (5 stjerner)
‘The Handmaiden´ af ’Oldboy’-instruktøren Park Chan-wook er et gudesmukt og medrivende episk værk fyldt med spænding, kærlighed – og masser af lir. I 1930’ernes Japansk-besatte Korea ansættes den unge Sookee som stuepige for den Japanske rigmandsdatter Hideko, som lever under tag med sin dominerende onkel på en tilbagetrukket landejendom. Men Sookee gemmer på en hemmelighed. Hun er i virkeligheden trojansk hest for en svindler, der håber, at hun kan forføre rigmandsdatteren, så han kan få del i familieformuen. Situationen ændres, da Sookee og Hideko opdager, at de både føler for og lyster hinanden..