‘Benedict Cumberbatch kan bare ikke gøre noget forkert for tiden! Han er brillant i ‘The Imitation Game’.’ Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
I 1952 møder det britiske politi op hos matematikeren og kryptografen Alan Turing (Benedict Cumberbatch) for at undersøge et indbrud. Det ender med, at Turing selv bliver arresteret og dømt for homoseksualitet. Kun få vidste, at de havde fængslet en af de fremmeste pionerer inden for udviklingen af moderne computere. Turing stod under Anden Verdenskrig i spidsen for den brogede gruppe af forskere, retorikere, skakmestre og efterretningsfolk, der byggede den maskine, der endte med at løse den ubrydelige tyske Enigma-kode, og derved reddede tusindvis af liv. Filmen er nomineret til ikke mindre end 8 Oscars, naturligvis inklusive ‘bedste film’.