Kun i Gloria: Vi genopsætter Peter Brooks magnum opus ‘The Mahabharata’ fra 1989, som vi viser i den ny-restaurerede udgave, som havde verdenspremiere på sidste års filmfestival i Venedig. Dramaet omhandler guder og monstre, magtbegær, sex, død og skænderier mellem to stridende familier – splittet af vrede og hævn. Filmen er baseret på Brooks eget ni timer lange teaterstykke bygget over det 3000 år gamle hinduistiske digt ‘The Mahabharata’ – skrevet med Jean-Claude Carrière og i filmversionen kogt ned til 173 minutter. Billetter findes her.