‘Det er svært at gå uberørt hjem fra biografen.’ Sarah Iben Almbjerg, Berlingske (5 stjerner)
Oscar-vinderen Pedro Almodóvars første engelsksprogede film (som hjembragte den spanske instruktør Guldløven i Venedig) reflekterer på helt elegisk facon over liv og død. Forfatteren Ingrid (Julianne Moore) har skrevet en bog om sin dødsangst, som hun ikke virker til helt at have forvundet. Efter en bogsigneringssession opsøges Ingrid af sin gamle veninde Martha (Tilda Swinton), som kæmper med anderledes seriøse udfordringer. Martha spørger Ingrid, om ikke hun vil ledsage hende på sit livs sidste rejse – med Martas fremmedgjorte datter som det usynlige bånd, der binder kvinderne sammen.
Filmen er del af Filmporten.