‘Den charmerende ‘The Sweet East’ portrætterer tidens ungdom med humor, melankoli og menneskelighed.’ Lasse Winther Jensen, Weekeendavisen
‘The Sweet East’ er et unikt bud på en moderne fabel, en pikaresk fortælling som en feberdrøm om Lillians eventyr på sin usædvanlige High School-udflugt fra ’uskyldens’ South Carolina til ’smeltediglen’ Washington D.C. og videre, hvor alt det, der ikke kan ske, netop er præcis, hvad der faktisk sker. Et mix, der allerede er kaldt 2023’s svar på ‘Alice i Eventyrland’ dumpet ned i et mareridt af kafkaske dimensioner sat på spidsen i en karikeret og politiseret, Trump’sk verden, hvor alt og intet på én og samme tid er akkurat, hvad man forestiller sig og samtidig forekommer helt usandsynligt. Hvor alt og intet giver mening.