‘Tak! Top-præstation fra Glenn Close.’ Louise Kidde, Berlingske (5 stjerner)
Joan (Glenn Close) er en intelligent og smuk kvinde, der over de sidste 40 år har tilsidesat sit eget talent for at støtte op om sin karismatiske mand Joe (Jonathan Pryce) og hans litterære karriere. Hun har stiltiende accepteret hans utroskab og fundet sig tilrette i et ægteskab udelukkende på Joes præmisser. Men Joan er ved at nå bristepunktet, og på den største aften i hans liv – den aften, hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris i Stockholm – beslutter Joan sig for at give ham nådestødet. Hun konfronterer ham med sit livs største offer – og røber den store hemmelighed bag hans karriere.