‘Imponerende… visuelt overrumplende, formidabelt velspillet.’ Sophie Engberg Sonne, Politiken (5 hjerter).
’Tracks’ er den betagende smukke, ganske utrolige og helt sandfærdige historie om Robyn Davidson (Mia Wasikowska), der i 1977 vandrede 2.700 kilometer gennem den australske ørken ledsaget af fire kameler, en hund og fotografen Rick Smollan fra National Geographic. Den sidste tåler hun kun lige, for han er kun med for at få turen finansieret, men efterhånden som rejsen udvikler sig til et sandt kludetæppe af magiske begivenheder og usædvanlige møder, bløder hun op. ‘Tracks’, der rammende blevet beskrevet som et mix af aboriginal-dramaet ’Rabbit-Proof Fence’ og ’Kon-Tiki’, var nomineret til Guldløven i Venedig.