TUSIND SOLE – Drifting Laurent

Den unge Laurent ankommer til et skisportssted i de franske alper uden for sæson. Planen er, at han vil drive rundt i de kolde bjerglandskaber, klamre sig til andre, hjælpe dem på vej, danne fællesskaber, alt sammen inden turisterne kommer. Hvem er Laurent egentlig? Laurent. 29 år. En smuk drifter, der følger vindens retning. Ud af det blå kommer han dumpende ned på et skisportssted i de franske alper uden for sæson. Vi får at vide, at han leder efter meningen med livet, men Drifting Laurent er ikke en psykologisk rejse. Vi lærer først og fremmest Laurent at kende som et ydre; som en ensom fremmed, der inviterer sig selv ind hos mennesker; en arbejdsløs skikkelse, hvis eneste arbejde er at klamre sig til andre. Heriblandt: en fotograf, der tager billeder af landeveje, en landmand, der leder efter sin ged, en urtelæge, der bor alene med sin søn. Som karakter indskriver Laurent sig i en rig filmhistorisk tradition af inciterende skikkelser, der aldrig afslører deres sande jeg. Dem, som forbliver en skitse, en idé, en skygge, noget flygtigt og fremmed, som man ikke desto mindre lukker ind og lader sig betage af. Fremmede fugle og karismatiske gratister som Falskspilleren i Erich von Stroheims Foolish Wives (1922), Den besøgende i Pier Paolo Pasolinis Teorema (1968), Den hjemvendte i Alain Guiraudies Misericordia (2024) og nu Laurent, Den vandrende. Men Laurent er ikke et onde. Han hjælper dem, han møder på sin vej. Alle får deres øjeblik, og det er Laurent, der får dem til at skinne. Han er en outsider, men hvem er ikke det, når det kommer til et goldt bjergområde, hvor alt er kodificeret i henhold til årstider og turisternes ankomst? Et landskab og et folk i stille sjælevandring. Alle klarer sig, men også kun lige netop, og sammen udgør de et løst sammenhængende fællesskab. Instruktørerne Anton Balekdjian, Léo Couture og Mattéo Eustachon mødte hinanden på filmskolen Cinéfabrique i Lyon. De debuterede i 2022 med Dying in Ibiza (A Film in Three Summers). Drifting Laurent er trioens anden film, og den havde verdenspremiere i Cannes ACID i 2025. Det er en film, der giver plads til øjeblikke af tøven, forvirring og usikkerhed. Tid til at vandre, til at mærke steder og mennesker, til lade venskabelige og seksuelle forhold slå rod. I hvert fald lige indtil vinteren kommer, og med den, turisterne…