Året er 1992. Vi er i Rostock, tre år efter Murens fald. Tristessen og arbejdsløsheden er til at tage at føle på mellem de grå betonblokke, hvor grupper af unge hænger ud og keder sig om dagen og hærger om natten. Stefan, der er søn af en lokalpolitiker, er en af disse unge. I samme bydel bor den unge vietnamesiske kvinde Lien. Vietnameserne kom dertil for at arbejde på værftet dengang landet stadig hed DDR. Efter Murens fald har virkeligheden ændret sig, og forholdet mellem tyskere og udlændinge er anspændt. Den 24. august 1992 koger frustrationerne over, og udlændingene bliver mål for den truende folkemængdes vrede, inklusive Stefan, der fører an i angrebet. Der bliver smidt molotovcocktails, og mens Lien og hendes familie kæmper for deres liv, ser folkemængden bare til, hvis de da ikke ligefrem hepper på brandstifterne…
Tyske Filmdage 15 – Wir Sind Jung. Wir Sind Stark
