Så er vi tilbage med Tyske Filmdage. Vi åbner med ’Der Untergang’-instruktøren Oliver Hirschbiegels drama ’Elser’ (Urmageren), der fortæller om en ung mands mislykkede attentat mod Hitler. Der er også historisk schwung over ’Freistatt’, der skildrer det hårde liv på en tysk opdragelsesanstalt i slutningen af 1960’erne. I den mere respektløse gænge viser vi den balstyrige satire ’Heil’ og hvad Die Welt kalder den bedste tyske film i to årtier: ’Victoria’, der er indspillet over én nat i Berlin. Læs mere om festivalens i alt 7 film på Tyske Filmdages Facebookside eller i nyhedshistorien i denne sides højremenu.