Harris Dickinsons pulserende instruktørdebut følger Mike (en fremragende Frank Dillane) – en charmerende hjemløs mand, der finansierer sin afhængighed med småkriminalitet i Londons gader. Efter et slagsmål ender Mike i fængsel, hvilket giver ham en kærkommen chance for at starte forfra. Mike forsøger at skabe nye rutiner, men hvert skridt fremad trues af gamle impulser. ’Urchin’ er et råt, men også varmt drama om afhængighed (og vejen ud af samme), venskab, kærlighed og nye chancer – i ånden fra Andrea Arnold og Mike Leigh. Filmen vandt FIPRESCI-pris i Un Certain Regard i Cannes.